DOPENHAGEN is an urban network, working to improve conditions for the street minorities!

//dk//

DOPENHAGEN CD FOR FIXERUM

”Det er sgu meget flot, at politikerne ikke vil tillade fixerum. Men hvor må jeg egentlig være? Ude i gaden får jeg konstant bøder af politiet, bare for at være der. Jeg må ikke være inde, jeg må ikke være ude, jeg skal bare væk, kan jeg forstå. Men hvor skal jeg gå hen?”
Andreas, aktiv stofbruger på Vesterbro.
Ja det er flot at partipolitik går forud for at redde liv og forbedre forholdene for nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Det er flot at folketinget ikke kan finde ud af det – at Borgerrepræsentationen ikke har mod til det. Det er flot hvad man i udlandet har formået i de mange storbyer der har etableret fixerum, hvor stofbrugere kan sidde og fixe og ryge deres stoffer: Rummene kan redde liv, skabe bedre sundhed, fjerne kanyler fra gaderne og bedre forhold for de lokalområder, der er meget præget.
Hamborg har endog formået at fjerne den åbne stofscene omkring hovedbanegården – helt! Det er flot!
Jura professor Vagn Greve har igennem mange år sagt og skrevet, at det ikke er ulovligt at indføre stofindtagelsesrum. Det har lokale borgere igennem 11⁄2 år vist i praksis, ved at drive Café Dugnad med stofindtagelsesrum.
Kom nu politikere – kom med modet til at forandre vores samfund. Kom med modet til at tænke livet før partipolitikken. Kom med modet til handling. Det vil sgu være flot!

Claus Høxbroe, digter og forfatter og Michael Lodberg Olsen, social iværksætter

DopenHagen CD for fixerum urpremiere mandag 20.12.2010 16-18.30 Forsamlingshuset 5E.
Mere info: www.dopenhagen.nu